Begravelse Roskilde – begravelseshjælp
Der er mange praktisk gøremål, der skal klares, og spørgsmål, der skal besvares, når den sidste rejse påbegyndes, og der skal tages afsked med én, som man har kær. Ligeledes er der mange udgifter, som man skal tage hensyn til, selvom overskuddet er minimalt, og fokusset ligger et andet sted i denne sørgende tid. For pårørende kan en begravelse være en stor økonomisk belastning – især når det kommer pludseligt, og den afdøde ikke har en opsparing, der kan dække udgifterne.
I Danmark findes der begravelseshjælp, som er økonomisk støtte til begravelse. På denne side finder du relevante informationer om begravelseshjælp, så du kan blive klogere på, hvad støtten indebærer, og hvornår man er berettet til denne.
Du kan opnå begravelseshjælp fra kommunen/Udbetaling Danmark, fagforening og Sygeforsikring “danmark”. Det er forskelligt, hvilket beløb der kan opnås fra disse steder, og endvidere er der mange kriterier, der skal tages hensyn til, når man skal beregne satsen for begravelseshjælp.
Hvor meget får man i begravelseshjælp?
Beløbet, som man kan få igennem begravelseshjælp, varierer, og der er således forskellige faktorer, der spiller ind. For det første afhænger begravelseshjælp af formuen, og for det andet afhænger støtten af efterladte.
Såfremt afdøde efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes eller ægtefællens samlede formue – på dagen for dødsfaldet – overstiger 36.700 kr. (2018). Er afdødes eller ægtefællens samlede formue over 47.700 kr. (2018), bortfalder begravelseshjælpen helt, og det er ikke muligt at modtage økonomisk støtte.
Hvis afdøde hverken efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes støtten, hvis afdødes formue overstiger 18.400 kr. (2018). Endvidere bortfalder støtten til begravelse helt, hvis afdødes formue overstiger 29.400 kr. (2018).
Følgende punkter indgår i formuen:
- Indestående i banken
- Pantebreve og kursværdi af obligationer og aktier
- Kontanter
- Ejendomsværdi
- Værdi af andele i andelsboligforeninger
- Anparter og investeringsbeviser
- Engangsudbetalinger som følge af dødsfaldet – engangsudbetalinger indgår i formuen, selvom beløbet bliver udbetalt efter dødsfaldet
- Dokumenteret gæld
Jeg gør dog opmærksom på, at udgifter til bedemand, sammenkomst m.v. – i forbindelse med begravelsen – ikke indgår i opgørelsen af formuen. Hvis afdøde er født før 1. april 1957, kan du få mindst 1.050 kr. i begravelseshjælp – uanset formue. Dette beløb kaldes for minimumsbeløbet. Hvis du kun ønsker at søge om minimumsbeløbet, skal du ikke oplyse Udbetaling Danmark om evt. formue.
Hvis afdøde var under 18 år, er begravelseshjælpen et fast beløb. Det gælder også børn, som er dødfødte. Beløbet er 9.000 kr. / 9.200 kr. (2017 / 2018). Såfremt afdøde var medlem af Sygeforsikringen Danmark i gr. 1 eller 2, vil der blive udbetalt en begravelseshjælp på kr. 1.400.
Hvis du har flere spørgsmål til begravelseshjælp, er du velkommen til at tage kontakt til mig. Jeg har forståelse for, at du står i en situation, hvor overskuddet måske ikke rækker til at undersøge regler mv. for begravelseshjælp, og derfor står jeg altid klar til at hjælpe og rådgive.