BedreBisættelse.dk – begravelseshjælp
Der er mange praktisk gøremål, der skal klares, og spørgsmål, der skal besvares, når den sidste rejse påbegyndes, og der skal tages afsked med én, som man har kær. Ligeledes er der mange udgifter, som man skal tage hensyn til, selvom overskuddet er minimalt, og fokusset ligger et andet sted i denne sørgende tid. For pårørende kan en begravelse være en stor økonomisk belastning – især når det kommer pludseligt, og den afdøde ikke har en opsparing, der kan dække udgifterne.
I Danmark findes der begravelseshjælp, som er økonomisk støtte til begravelse. På denne side finder du relevante informationer om begravelseshjælp, så du kan blive klogere på, hvad støtten indebærer, og hvornår man er berettet til denne.
Du kan opnå begravelseshjælp fra kommunen/Udbetaling Danmark, fagforening og Sygeforsikring “danmark”. Det er forskelligt, hvilket beløb der kan opnås fra disse steder, og endvidere er der mange kriterier, der skal tages hensyn til, når man skal beregne satsen for begravelseshjælp.
Hvor meget får man i begravelseshjælp?
Begravelseshjælpens størrelse afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue. Begravelseshjælpen udbetales som et engangsbeløb, du ikke skal betale skat af.
Hvis afdøde var 18 år eller mere
Hvis afdøde var 18 år eller mere, kan du højst få 12.100 kr. (2023) / 12.500 kr. (2024) i begravelseshjælp.
Begravelseshjælpen afhænger af formuen:
Hvis afdøde efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes eller ægtefællernes samlede formue på dagen for dødsfaldet overstiger 40.500 kr. (2023) / 41.800 kr. (2024). Er afdødes eller ægtefællernes samlede formue over 52.600 kr. (2023) / 54.300 kr. (2024), bortfalder begravelseshjælpen helt.
Hvis afdøde hverken efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes formue overstiger 20.300 kr. (2023) / 20.950 kr. (2024). Er afdødes formue over 32.400 kr. (2023) / 33.450 kr. (2024), bortfalder begravelseshjælpen helt.
Eksempler på formue kan være:
indestående i banken
pantebreve og kursværdi af obligationer og aktier
kontanter
ejendomsværdi
værdi af andele i andelsboligforeninger
anparter og investeringsbeviser
engangsudbetalinger som følge af dødsfaldet – engangsudbetalinger indgår i formuen, selvom beløbet bliver udbetalt efter dødsfaldet
dokumenteret gæld
Du skal være opmærksom på, at udgifter til bedemand, sammenkomst m.v. i forbindelse med begravelsen ikke indgår i opgørelsen af formuen.
Hvis afdøde var født før 1. april 1957
Hvis afdøde var født før 1. april 1957, kan du få mindst 1.050 kr. i begravelseshjælp, uanset formue. Dette beløb kaldes for minimumsbeløbet. Hvis du kun ønsker at søge om minimumsbeløbet, skal du ikke oplyse Udbetaling Danmark om evt. formue.
Hvis afdøde var under 18 år
Hvis afdøde var under 18 år, er begravelseshjælpen et fast beløb. Det gælder også børn, som er dødfødte. Beløbet er 10.100 kr. (2023) / 10.450 kr. (2024).
Hvis du har flere spørgsmål til begravelseshjælp, er du velkommen til at tage kontakt til os. Vi har forståelse for, at du står i en situation, hvor overskuddet måske ikke rækker til at undersøge regler mv. for begravelseshjælp, og derfor står vi altid klar til at hjælpe og rådgive.