Efterlader han eller hun sig ofte en række værdigenstande. Det kan være et hus, en bil, en bankbog, gæld eller andet.

Værdierne skal opgøres og have ny ejer, og derfor kaldes det er dødsboskifte. Et skifte skal godkendes og udleveres af skifteretten, der sikrer, at de rette arvinger får det, de skal have, at kreditorerne får deres, og at skatter og afgifter betales.

Der findes i dag syv former for skifte:

1. Uskiftet bo

Hvis den ene ægtefælle dør, kan den anden vælge at sidde i uskiftet bo. Hvis man sidder i uskiftet bo, bevarer længstlevende råderetten over det fulde fællesbo. Man kan godt sidde i uskiftet bo, selv om der ikke er noget hus, men alene en konto i banken. Længstlevende har så fuld råderet over kontoen. Vælges denne boskifteform vil der først være tale om et skifte, når længstlevende dør. Den længstlevende har kun ret til at sidde i uskiftet bo, hvis afdøde kun har fællesbørn med længstlevende, og afdøde har fælleseje og ikke særeje. Særbørn kan godt give tilladelse til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo, men det er ikke noget, man kan forlange. Uskiftet bo er ikke en mulighed for ugifte samlevende.

2. boudlæg

Dødsboet kan udleveres som boudlæg, hvis afdødes formue ikke overstiger 44.000 kr., efter begravelsen er betalt. Boudlæg betyder, at afdødes ejendele overtages af den eller de nærmeste efterladte, typisk den person, der har påtaget sig at betale for begravelsen.

3. Ægtefælleudlæg

Hvis ægtefællernes samlede formue ikke overstiger 740.000 kr. inklusiv afdødes pensioner og livsforsikringer, kan afdødes ægtefælle arve hele formuen. Afdødes børn, både fællesbørn og særbørn, er ikke berettiget til at modtage nogen form for arv, inklusive tvangsarv. Afdødes ægtefælle overtager også dennes gæld.

4. Privat skifte

Såfremt arvingerne er enige om det, kan de vælge at skifte privat. Her antages ofte en advokat til at hjælpe med boet. Her får advokaten en fuldmagt fra arvingerne og kan dermed alene behandle boet efter arvingernes anvisninger. Der er imidlertid en række forudsætninger, som skal være opfyldt for at boskiftet kan ske privat. Et privat skifte kan på ethvert tidspunkt i bobehandlingen overgå til bobestyrerbehandling, hvis blot én af arvingerne anmoder skifteretten om det.

5. Forenklet privat skifte

Et forenklet privat skifte er et skifte, hvor der ikke skal udarbejdes en egentlig boopgørelse til skifteretten, men alene en opgørelse over boets aktiver og passiver på dødsdagen. Grunden hertil er, at det offentlige ikke har skattemæssige interesser i boet. Der skal således være tale om boer, hvor der hverken skal betales bo- eller tillægsboafgift eller dødsboskat. Fordelen ved forenklet privat skifte sammenlignet med almindeligt privat skifte er, at retsafgiften kun udgør 1.000 kr., som betales ved boets udlevering. Ved almindelige private skifter er afgiften normalt på 2.500 kr.

6. Bobestyrerbehandling

Ved bobestyrerbehandling vælges en bobestyrer, som vil stå for upartisk og retfærdigt at dele boet imellem arvingerne. Hvis der findes et testamente, fordeles arven i henhold til dette. Hvis der ikke foreligger et testamente, fordeles arven i henhold til arveloven. Hvis ikke afdødes testamente navngiver en bobestyrer, vil skifteretten udpege en autoriseret bobestyrer, medmindre arvingerne eller længstlevende ønsker selv at pege på en bestemt bobestyrer. En bobestyrer anvendes ofte, hvor arvinger er uenige, hvis boet er forgældet, hvis afdøde i sit testamente har bestemt det, eller hvis boet er kompliceret – eksempelvis ved salg af fast ejendom eller drift af virksomhed.

7. Insolvent dødsbo

Hvis gælden er større end værdien af aktiverne, må boet deles mellem afdødes kreditorer, og boet vil i så fald stort set blive behandlet som et konkursbo. Arvinger har dermed intet krav på afdødes arv. Her udpeges altid en bobestyrer.

Kilde:  Wikipedia.com